Pro-Automatics Lean Forandringsagent Melina Eric

 

Her kan du læse om 48-årige Melinas rejse med Pro-Automatic (PRO), som startede i 2017, da virksomheden talte ca. 100 ansatte.

I dag, i 2024 er medarbejderantallet fordoblet. Men Melinas rejse begyndte lang tid før, da hun i 1995 flygtede fra Bosnien til Danmark med hendes familie. 

 

2017-2019:                                                                                Tavlemontør (ufaglært) i Gruppetavler  
2019-2022:          Tavlemontør med ansvar for oplæring af nye medarbejdere i Gruppetavler
2022- 2024: Teamleder for 10 medarbejdere i Gruppetavler   
2024: Lean Forandtringsagent 

 

Kan du fortælle lidt om din baggrund og din første tid i PRO?

"Jeg flygtede som 19-årig i 1995 med min familie fra Bosnien pga. krigen, og fordi min bror var alvorlig syg.

Vi var heldige at min bror kunne få behandling i Danmark. Jeg begyndte at lære dansk på et flygtningecenter, og får job på en lampefabrik i Vejen.

Senere arbejdede jeg hos Louis Poulsen i mange år. I 2017 søgte jeg nye udfordringer og fandt dem hos Pro-Automatic som tavlemontør i afdelingen for gruppetavler.

Det tog lidt tid for mig at lære at læse eldiagrammerne, men pludselig knækkede jeg koden."

 

Hvordan foregår oplæringen i PRO?

"Vi har et fantastisk samarbejde i PRO, hvor de erfarne medarbejdere er dygtige til at lære fra sig.

Samtidigt så har vi hjælpemidler og mapper med dokumentation, som viser tavlernes opbygning. Det sikrer at alle tavlerne bliver produceret med den samme høje kvalitet.

Desuden har vi implementeret træningsplaner for nye medarbejdere, der strækker sig over tre måneder, og definerer klare opgaver og aktiviteter.

Som teamleder i Gruppetavler har jeg stået for oplæringen af ca. 20 nye medarbejdere. Vi har fået træningen optimeret og strømlinet hen over en årrække."

 

Kan du sætte lidt ord på afdelingen Gruppetavler og det du har opnået?

"Vi startede med en lille afdeling, men nu er vi vokset og tæller 10 medarbejdere. Vi er et mangfoldigt hold med seks kvinder og hele otte nationaliteter.

Det kræver en del når vi kommunikerer - men det er også en sjov udfordring. Med en anerkendende tilgang i teamet lykkes vi rigtig godt med at løse vores opgaver.

Vi har haft fokus på at strømline og optimere vores arbejdsprocesser ved at implementere forskellige tiltag som fx opsætning af ledningsholdere under bordene.

Dette arbejde er sket i samarbejde med QHSE koordinator Bo Sundal, og min tidligere chef." 

 

Kan du sætte lidt ord på afdelingen Gruppetavler og det du har opnået?

"Min rejse med PRO har været spændende og lærerig. Jeg har udviklet mig fagligt og personligt.

Sonni Tønder, der var produktionschef på det tidspunkt, så mit potentiale og udnævnte mig til teamleder i 2022.

Det har betydet, at jeg har haft ansvar for at oplære en række nye medarbejdere, hvilket jeg er stolt af.

Jeg begynder på lederuddannelse senere i år, og ser frem til at påtage mig min nye rolle som Lean Forandringsagent i PRO."

 

 

Pro-Automatic Produktion af gruppetavler

 

Pro- Automatic Produktion af gruppetavler