ny hal proautomatic eltavler1


Vi har fået opført en ny produktionshal på 2000 m2, der nu er fuldt kørende og har til formål at styrke vores konkurrencekraft.


Fastholdelse af produktion på dansk grund

Den nye hal er et led i vores strategi om at fastholde produktionen i Danmark uden at gå på kompromis med en konkurrencedygtig prispolitik.

”Mens mange danske virksomheder flytter produktionen mod øst, har vi valgt at fastholde vores produktion i Danmark – under ét tag – så vi har fuld kontrol med kvaliteten gennem hele produktionsforløbet,” siger direktør Michael Schrøder og fortsætter: ”Med den nye hal har vi yderligere optimeret vores produktion, så vi kan holde udgifter nede og fortsat være skarpe på prisen.”

Strømlinet produktion med fokus på flow, standardisering og specialisering
Den nye hal har ikke blot givet mere plads til at øge volumen i produktionen, men også anledning til at gentænke alle interne processer i vores produktion.

Produktionsdirektør Sonni Tønder siger: ”Etableringen af en ny hal har givet anledning til at gentænke alle vores processer i produktionen. Med udgangspunkt i de klassiske Lean-principper har vi arbejdet med at skabe et mere enkelt og effektivt flow i produktionen, så gennemløbstiden øges, antal varehåndteringer mindskes, transportveje forkortes og spildtid minimeres.”

Som en del af denne standardisering er produktionsforløbet nu delt op i fire overordnede processer: 1) Opbyggelse af tavlekabinet 2) Montage af afbrydere og kobberskinner 3) El-montage 4) Funktions- og kvalitetstest af eltavle.

Sonni Tønder forklarer: ”De fire processer skaber en bedre ensretning i produktionen. Hvor den enkelte tavlemontør tidligere indgik i flere processer i produktionsforløbet, får han eller hun nu et mere specifikt arbejdsområde, hvilket sikrer en større specialisering og højere effektivitet hos den enkelte medarbejder. Målsætningen er hurtigere gennemløbstid, højere fleksibilitet og kortere leveringstid til vores kunder. Vi kalder det ’rette mand på rette sted og tidspunkt’.”

Ifølge Sonni Tønder har den nye produktionshal således betydet, at vi har kunnet hæve vores produktionsvolumen og øge effektiviteten ud fra samme medarbejderstab.

ny hal proautomatic eltavler7


Miljøvenlige og fleksible faciliteter

Den nye hal er bygget og indrettet miljøvenligt med bl.a. jordvarmeanlæg, LED-belysning og isolering efter gældende regler.

Det topmoderne jordvarmeanlæg med en COP-værdi på over 5,0 sikrer et lavt energiforbrug, nedsat CO2-udslip og færre udgifter til vedligehold. Den højeffektive LED-belysning er ikke kun godt for miljøet, men er også et ideelt lys til tavleproduktion. Belysningen giver ingen skygger og er på niveau med belysningen på en operationsstue.

Dertil har målet været at skabe et godt indeklima. Sonni Tønder siger: ”I vores nye hal der er lagt syv km gulvvarmerør, så vi har et mere behagelig og konstant indeklima. Dertil har vi ingen synlige varmeinstallationer, der kan samle støv og snavs.”

Sonni fortæller videre, hvordan indretningen af hallen har skabt mere fleksibilitet i tavlemontørernes arbejde. Den enkelte tavlemontør har fået et seks meter langt arbejdsbord, så der er mere aflæggerplads til el-komponenter og andet materiel. Samtidig er afstanden mellem arbejdsbordene øget, så der er bedre plads til produktion af større eltavler. Derudover har alle tavlemontører fået en værktøjsvogn, så de hurtigt kan hjælpe kollegaer i modsatte ende af produktionshallen.

Efter etableringen af en ny hal på domicilet i Holsted har Pro-Automatic nu her i 2016 et samlet produktionsareal på 6.200 m2, der inkluderer stort reservedelslager, kobberværksted og administration.

 

 ny hal proautomatic eltavler8


Kontakt

For mere information om den nye produktionshal kan produktionsdirektør Sonni Tønder kontaktes på tlf. 75 39 11 00 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

ny hal proautomatic eltavler Sonni Toender7