raadgivning eltavle standarder pro automatic

Beregner med teknisk erfaring i el-tavler søges til vores hovedkontor i Holsted

Som beregner vil du indgå i et team, der i dag består af 25 fagligt kompetente kollegaer. 

Du vil i hverdagen have kontakt til mange kunder, som ønsker teknisk vejledning og tilbud på deres forespørgsler. Din vigtigste opgave som beregner bliver at være bindeleddet mellem kunderne og virksomheden, i et meget tæt samarbejde med vores salgsingeniører. 

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Behandling af udbudsforespørgsler fra kunder
  • Udarbejdelse af det endelige tilbud med tilhørende salgs- og leveringsbestemmelser
  • Teknisk support op mod salgsafdelingen under kontraktforhandling og i enkelt tilfælde forestå den sidste del af kontraktforhandlingen
  • Løbende holde dig opdateret på den seneste nye viden omkring tavler og komponenter
  • En stor kontaktflade internt med kompetente kollegaer og eksternt med dedikerede kunder

 

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring som beregner, installatør eller elektriker, og ønsker at arbejde i en virksomhed, hvor du bliver udfordret af en travl og spændende hverdag. 

Har/kan du:

  • En solid, el-teknisk forståelse
  • Kommerciel interesse
  • Generel viden om komponenter til brug i tavler
  • Gode sprogkundskaber i dansk - såvel i skrift som tale
  • Sætte dig ind i et funktionsudbud
  • Evnen til at sætte dig ind i arbejdsbeskrivelser fra rådgivende ingeniør

Efter en grundig oplæring vil der være mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.

Har du et højt energiniveau og viljen til at arbejde på tværs i organisationen? Trives du med at være ”eksperten” i forhold til at vejlede og rådgive kunderne? Falder det dig naturligt at skabe relationer både internt og eksternt?

Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi glæder os til at få din ansøgning.

Du kan læse mere om stillingen her: https://www.brainsearch.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/89557&locale=da_DK