Pro Automatic A/S søger en Projektingeniør til afdelingen i Albertslund

 

Du bliver en del af en erfaren gruppe, som i dag projekterer tavleanlæg. Du skal i tæt samarbejde med de øvrige projektingeniører i afdelingen indgå i arbejdet med at designe/projektere den stadig voksende mængde af forespørgsler. Opgaverne anvendes i mange forskellige brancher, hvorfor der til tider vil være stor variation i arbejdsopgaverne. De indgår bl.a. som en vigtig del af store anlægsprojekter, i boliger, i Energisektoren hvor stabil el-forsyning er samfundskritiks, i komplekse automationsløsninger på procesanlæg eller på maskiner til industrien.

Dine opgaver vil typisk være:

  • Rådgivning og design af tavleanlæg
  • Specifikation, koordinering og teknisk opfølgning i samarbejde med kunden.
  • Udarbejdelse af tidsplan, tegninger, specifikationer, styklister og koordinering med produktion.
  • Ansvarlig for økonomien på egne projekter og løbende holde kunden orienteret i tilfælde af ændringer.
  • Ved specialløsninger har du ansvaret for teknisk afklaring af korrekt komponentvalg i henhold til kundekrav og gældende standarder.
  • Udvælgelse og indkøb af specialkomponenter i samarbejde med kunder og underleverandører.
  • Teknisk support, rådgivning og sparring til kunder, salg, produktion og test.
  • Udarbejdelse af dokumentation til såvel produktion som kunde og bruger.
  • Deltagelse i interne ”tekniker møder” for at sikre høj fagligt niveau og fælles retning.

Faglige kvalifikationer:

  • Kendskab til design og projektering af El-tavler eller elektriske installationer herunder gerne med brug af el-tegnesystemer som f.x. PC Schematic, SEE-Electrical.
  • Kendskab til DS/EN 60204/61439-serien samt evnen til at sætte sig ind i nye standarder/normer.
  • God til at omsætte indkomne forespørgsler til tavleanlæg.
  • Kan kommunikere og samarbejde med kunder såvel som kollegaer.
  • Det forventes at du har et grundlæggende kendskab til gængse IT-systemer så som Office 365.
  • Kendskab til brugen af MS Dynamics programmer og apps.
  • Gode sprogkundskaber i dansk og engelsk.

Personen, vi søger, kan have en af følgende uddannelser:

  • El-installatør/Maskinmester, El-ingeniør eller lignende el-teknisk baggrund.

 

Lyder det som dig? Så læs hele jobopslaget her

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende