Aktuelt
Mike Lundsgaard Buhl kan nu skrive automatiktekniker på sit CV
Fredag 12. januar rullede vi den røde løber ud i Pro-Automatic for Mike Lundsgaard Buhl.
I 2019 blev Counter-Strike skiftet ud med PLC’er, og her 5 år senere står Mike færdiguddannet som automatiktekniker, og et flot svendebrev med et 12-tal i fejlfinding!
"Mike, du kom som en stille dreng, men vi troede på dig! Jens blev din far nummer to og tog dig under sine vinger, og du har gennemgået en vild udvikling. Vi er glade ved dig, og sikke et drive du har, fortæller Sonni Tønder, Produktionsdirektør i Pro-Automatic i talen til Mike.
Mentorerne betyder alt
Mike har senest arbejdet i vores Test afdeling, hvor vi tester styretavlerne for at lave kvalitetskontrol inden de leveres til kunderne.
Jeg kan godt lide det tekniske arbejde, hvor der kræves god el forståelse og tolkning af diagrammerne. I Pro-Automatic er også altid mulighed for at få hjælp og masser af feedback fra kollegaerne, og der er rart. Jeg har også haft stor gavn af mine mentorer Jens, Ejvind og Kenneth, fortæller 23-årige Mike, mens han tester en styretavle.
Mike har været tilknyttet flere afdelinger i Pro-Automatic både Fordeling, Styring, Service og Test, og det har været lærerigt for ham.
Det har betydet stor faglig og personlig udvikling for mig, og jeg er blevet meget mere selvstændig, uddyber Mike.
Serviceopgaverne har især været lærerige
Da Mike var tilknyttet som lærling i Service, blev han udfordret på specifikke opgaver ved kunderne og supporteret af kollegaerne i Service.
Jeg skulle løse en serviceopgave i Gørding på et spildevandsanlæg. Det var en avanceret styretavle, hvor jeg skulle udskiftes både en HMI og en PLC. Jeg fik oplæring af Ejvind, og opgaven var særdeles lærerig for mig, fortæller Mike.
En anden serviceopgave som Mike husker, var på Vejle Sygehus, hvor en RCD skulle udskiftes i samarbejde med en kollega. Her måtte arbejdet foregå om natten for ikke at forstyrre den daglige drift i dagtimerne på sygehuset.
Man kan mærke at der er stor fokus i Pro-Automatic på kvalitet, og det lærer man jo løbende som lærling hvad det betyder. Samarbejdet i produktionen er også godt og kollegaerne er hjælpsomme. Det betyder jo alt for at man trives som lærling, siger Mike med et smil på læben.
Mike fortsætter i Pro-Automatic og læser videre på deltid til elinstallatør
At svendebrevet er i hus, betyder ikke at vi siger farvel til Mike. Han fortsætter nemlig i Pro-Automatic og starter på elinstallatøruddannelsen som deltidsstudie allerede i april. Uddannelsen som elinstallatør tager 3 år.
Vi er utrolig glade for at Mike fortsætter hos os, og at han allerede er klar til at videreuddanne sig. Han er dygtig, ambitiøs og har meget flair for faget. Mike og jeg har allerede lagt en karriereplan, som sigter på at han efter nogle år på installatøruddannelsen sætter sig i stolen som projektleder på kontoret, siger Sonni Tønder.
Alle i Pro-Automatic ønsker Mike og hans familie et kæmpe stort tillykke med svendebrevet som automatiktekniker, og ser frem til at have Mike som kollega i de næste mange år.
Er du Pro-Automatics næste automatikteknikerlærling?
Automatikteknikere har en indgående viden om automatik og regulering og spiller derfor en afgørende rolle i den grønne omstilling.
Er du vores næste automatikteknikerlærling eller kender du én?
Kontakt os og send gerne din ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.