Aktuelt
Peder Pedersen og Sonni Tønder indtræder i Pro-Automatics direktion
Pro-Automatic har haft en ekspansiv vækst og positiv udvikling de seneste 5 år. For at styrke virksomheden til yderligere vækst og udvikling, gennemføres organisationsændringer. Det betyder at markante profiler med indgående kendskab til virksomheden indtræder i Pro-Automatics direktion, og ansættelse af en ny produktionschef.
Nuværende produktionsdirektør Sonni Tønder udnævnes til udviklingsdirektør, og indtræder i direktionen. Forretningsudviklingen skal styrkes i Pro-Automatic, da potentialet er der, og flere af virksomhedens forretningsområder skal udvikles.
Sonni Tønder har et stort entreprenør-gen og har været afgørende for Pro-Automatic udvikling over de seneste 5 år. Medarbejdertilvæksten har også været ekspansiv, da virksomheden er vækstet fra 119 til 208 medarbejdere over de seneste 5 år. Sonni er en ildsjæl og dygtig til både at tiltrække nye medarbejdere, udvikle nuværende medarbejdere og været en engageret chef for de 8 lærlinge i virksomheden.
”Sonni får ting til at ske! Produktionen er udviklet over tid fra en ”håndværker-virksomhed” til en produktionsvirksomhed, og ihærdigt har Sonni skaleret produktionen til hvor Pro-Automatic er i dag. Han har et stort kendskab til Pro-Automatic, er bredt funderet og derfor den helt rette til positionen som udviklingsdirektør, ” siger Michael Schrøder, Direktør.
Grøn omstilling har betydet ekspansion af salgsorganisationen
Salgschef Peder Pedersen udnævnes til Salgsdirektør, og indtræder i direktionen. Peder Pedersen har været i virksomheden samlet set i 24 år, og har et indgående kendskab til Pro-Automatic, til kundeporteføljen og besidder en stærk faglig profil.
Peder har vækstet og udviklet salgsorganisationen over de seneste 3 år, og med stort engagement været drivkraft i salgsteamet, hvad angår væksten af ordrer blandt andet til den grønne omstilling, dvs. løsninger til solcelleparker, ladestandere, PtX anlæg, samt omlægning af infrastruktur.
”Jeg ser frem til at styrke direktionen med kapaciteter som Sonni Tønder og Peder Pedersen. De leder Pro-Automatic som var det deres egen virksomhed og kaster sig begge ambitiøst over udviklingsopgaver. Samtidigt så evner de at få engageret medarbejderne og ledere i udviklingen, og de ønskede mål og resultater bliver indfriet,” fortæller Michael Schrøder.
Erfaren produktionsleder Niels Kristensen tiltræder som produktionschef
Sonni overdrager produktionen til den 50-årige Niels Kristensen. Niels kommer med mere end 32 års produktionserfaring – heraf 28 år i Velux koncernen – indenfor produktionsledelse, herunder opbygning og implementering af ISO-systemer, LEAN implementering samt produktionsoptimering af fabrikker i hele Europa.
Niels brænder for medarbejder- og teamudvikling, så medarbejderne styrkes og udvikles i takt med at virksomheden vokser og behovet for kompetenceudvikling opstår.
”Jeg har igennem længere tid haft øje på Pro-Automatic, idet jeg oplever at kulturen og passionen er noget helt enestående. Jeg ser meget frem til at få bragt mine kompetencer og erfaringer i spil, så vi sammen kan styrke produktionen yderligere, udvikle medarbejderne, og ikke mindst fastholde produktionen i Danmark,” siger Niels Kristensen.
De strategiske organisationsændringer i Pro-Automatic gennemføres med virkning fra den 5. februar 2024.