Jacob H Kjærgaard og Michael Schrøder

Pro-Automatic åbner salgs- og serviceafdeling i det nordjyske

Pro-Automatic A/S, med over 30 års erfaring i eltavleproduktion og hovedsæde i Holsted, sørger nu for at afstanden til kunderne i Nordjylland bliver kortere.

"At valget netop faldt på Nordjylland, er langt fra tilfældigt. Vi har de senere år fået mange nye projekter og kunder i Nordjylland – og de ønsker os i lokalområdet. Det tager vi nu konsekvensen af og rykker helt tæt på kunderne med åbning af en salgs- og serviceafdeling i Nørresundby," udtaler administrerende direktør Michael Schrøder.

 

Kunderne får kortere responstid

Salgsdirektør Peder Pedersen

Lokal afdeling betyder at kunderne i Nordjylland får kortere responstid, hurtigere besigtigelser og Pro-Automatic får muligheden for i højere grad at indgå i samarbejde omkring udvikling af eltavleprojekter.  

"Kunderne i Nordjylland ønsker mere nærvær og mere samarbejde, hvorfor vi har vækstet vores salgsteam og de er klar til at imødekomme kundernes behov. Samtidigt så er automatiseringsprocesser i vores produktion højt prioriteret og vi forsætter med strategiske investeringer i ny teknologi, digitalisering og procesoptimeringer. Dermed fastholder vi produktionen i Danmark - tæt på kunderne - og vi står stærkere i et konkurrencepræget marked. Det skal de nordjyske kunder nu drage fordel af," fortæller salgsdirektør Peder Pedersen.

Pro-Automatic har i den nordjyske afdeling allerede tilknyttet de første serviceteknikere og projektingeniører med erfaring indenfor eltavler. Samtidigt har Nordjylland et stærkt teknisk fagligt uddannelsesmiljø, så flere medarbejdere skal løbende tiltrækkes til den lokale afdeling. Medarbejderne i Nordjylland vil samtidigt få fordel af kunne trække på faglige stærke eltavle-specialister blandt Pro-Automatics over 200 medarbejdere i Holsted og Albertslund.

 

Den grønne omstilling har kolossal betydning for Pro-Automatics vækst og udvikling. Det betyder et kæmpe boom i nye teknologier, energioptimeringer og omlægning til grøn strøm. Pro-Automatic er dedikeret til - i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere – at udvikle nye højteknologiske eltavle løsninger til mange sektorer for at dække markedet.    

De gode projekter udvikles i et tæt samarbejde med kunderne  

"Samarbejde og tæt kontakt til kunderne er afgørende for udvikling og implementering af fremtidens eltavler, der imødekommer kundernes behov og kvalitetskrav. Vi ønsker tæt og loyalt samarbejde med vores kunder og vores mere end 30 års erfaring og innovative løsninger skal komme kunderne til gode," fortæller elinstallatør og nordjyde Jacob Hegnet Kjærgaard, som er projektleder i den nye afdeling. Jacob kommer med 10 års erfaring i konstruktion af fordelingstavler til især nybyggeri som sygehuse og større erhvervsbyggerier.   

Pro-Automatics nye afdeling etablerer sig i lokaler på Bouet Møllevej i Nørresundby, og ser meget frem til at byde kunderne velkommen.