042 Imagebilleder Pro Automatic Holsted mar24 CHO kopier w1200 x800

Mød Erik Sindberg – Erik sætter stor pris på at vise kunderne vores produktion i Holsted 

Det er især vestjyderne, nordjyderne og fynboerne der kan trække på Erik Sindbergs 29 års eltavle erfaring. Det er nemlig det salgsdistrikt Erik har ansvaret for.

Erik Sindberg har været både tavlemontør, projektingeniør og salgsingeniør indenfor eltavlebranchen i en periode over 29 år, før han i juni 2023 bliver ansat hos Pro-Automatic i Holsted.

Erik havde gennem flere år betragtet Pro-Automatic som en seriøs spiller i tavlebranchen, og derfor udset virksomheden som ”et perfekt match”.  

”At jeg kan invitere kunderne til vores hovedkontor i Holsted er fantastisk. Det at kunne vise vores løsninger og danske produktionsfaciliteter frem er særdeles motiverende i mit salgsarbejde. Vi har investeret i ny teknologi, bygget til og skabt gode rammer for et attraktivt arbejdsmiljø. At kunderne kan komme og se når vi fx tester eltavlerne og få rådgivning af vores projektingeniører med mange års eltavle erfaring, det er særdeles tilfredsstillende både for vores kunder og for salgsteamet, ” siger Erik Sindberg.

Salgsdirektør Peder Pedersen fremhæver Erik som en holdspiller, der var den helt rigtige profil til salgsteamet i Pro-Automatic.  

”Erik er et perfekt match, fordi der er ordentlighed i hans DNA og han behandler kunderne, som han selv vil behandles,” uddyber Peder.  

Elinstallatørerne efterspørger rådgivning til tavleløsninger og den grønne omstillingPro-Automatic Erik Sindberg salgsingeniør

Vi er i en tid hvor den grønne omstilling nærmest definerer markedet. Ny grøn teknologi implementeres og rådgivning om fx ombygning af eksisterende eltavler til at kunne håndtere grøn omstilling efterspørges i høj grad af elinstallatørerne. 

”Elinstallatørerne kan jo ikke være eksperter på samtlige løsninger til den grønne omstilling, hvorfor vi oplever i Pro-Automatic at vores rådgivning bliver efterspurgt. Fx når eksisterende eltavler skal ombygges for at kunne håndtere solcelleanlæg, elladestandere eller flere maskiner skal tilføjes i en produktionsenhed.  Her oplever jeg at både salgs- og projektingeniørernes store faglige indsigt og erfaring kommer kunderne til gode med de helt rigtige løsninger,” fortæller Erik. 

DNA’et i Pro-Automatic

Leveringstid er ofte afgørende for vores kunder, hvorfor vores produktionsplanlægning og både den interne og eksterne kommunikation er højt prioriteret i Pro-Automatic. Hvis vi oplever udefrakommende påvirkninger, der påvirker den ønskede leveringstid, sørger vi for tæt dialog med kunden, så kunden ved præcist hvad der foregår. 

"Jeg oplever at DNA’et i virksomheden er kvalitet i vores løsninger. Det starter allerede i rådgivningen, i designfasen og at vi holder hvad vi lover. Skrider tidsplanen, kan vi ikke nå at afgive tilbuddet indenfor den aftalte tidshorisont, eller er vi forsinket i produktionen, går vi straks i dialog med kunden. Vi ved at overholdelse af leveringstid på eltavlerne er ofte kritiske milepæle for de projekter, som vores kunder leverer til,” siger Erik.   

Tag gerne kontakt til Erik Sindberg, hvis du ønsker et besøg og en dialog om tavleløsninger til dine fremtidige projekter. 

 

Pro- Automatic dansk tavleproduktion

 

Pro- Automatic dansk tavleproduktion