Kom i praktik
Kom i praktik hos Pro-Automatic – form din fremtid sammen med os.
Hos Pro-Automatic er vi eksperter i at udvikle og producere eltavler – fra små serieproducerede gruppetavler og kunststoftavler til avancerede styre- og fordelingstavler.Vi er en dansk, ejerledet virksomhed med over 30 års erfaring, mere end 230 dedikerede medarbejdere og +10 lærlinge og elever.
Vi arbejder i spændingsfeltet mellem innovation, kvalitet og fællesskab og tilbyder praktikpladser til bl.a. maskinmestre, elinstallatører, civilingeniører og el-ingeniører.
Som praktikant hos os får du:
- Et stærkt fagligt miljø: Vi investerer i din udvikling – både fagligt og personligt.
- Et trygt arbejdsmiljø: Du bliver en del af et engageret team, hvor kolleger altid står klar til at hjælpe.
- Hands-on erfaring: Følg dine projekter hele vejen fra idé til færdig eltavle i vores danske produktion.
- Bred erfaring: Arbejd med alt fra gruppetavler og fordelingstavler til kunststoftavler, styretavler og serviceopgaver.
- En grøn fremtid: Bliv en del af en virksomhed, der går forrest i den grønne omstilling.
- Ejerledet kultur: Ordentlighed, kvalitet og samarbejde er kerneværdier, vi arbejder efter hver dag.
Med hovedsæde i Holsted og afdelinger i Albertslund, Nørresundby, Sønderborg samt datterselskabet Fleks Tavler i Vejle er vi aldrig langt væk.
Vil du også kickstarte din karriere hos Pro-Automatic?
Samarbejdet med vores praktikanter er eksempler på, hvordan vi hos Pro-Automatic skaber værdi for både vores virksomhed og de studerende, vi samarbejder med.
Vi giver dig mulighed for at arbejde med reelle problemstillinger, få praktisk erfaring og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi søger løbende studerende indenfor el-teknisk område, produktion og ledelse, som ønsker at kombinere teori med praksis og få et indblik i, hvordan vi arbejder med innovation og optimering i eltavlebranchen.
Kontakt HR Manager Annette Sølund Kristiansen på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. i dag – vi ser frem til at høre fra dig.
Bliv inspireret
Læs om medarbejdere, der startede som praktikanter hos os – de er vores bedste ambassadører.
Maskinmester Lau Sørensen - praktik og bachelorprojekt
"Faktisk så drøftede vi flere cases til bachelorprojekt igennem. Jeg synes det var fedt, at jeg fik lov til at vælge mellem nogle eksisterende problemstillinger i projekterne.
Jeg endte med at vælge en opgave, som lå med et ben i Service og samtidigt med et ben i vores Projektafdeling. Jeg skulle undersøge om maksimalafbryderen i en specifik eltavle ville koble ud, når der skiftes til generatordrift.
Ejvind Hoff fra serviceafdelingen var mentor for mig og bød sig til med sin store erfaring," fortæller Lau.
Lau Sørensen var i 10 ugers maskinemsterpraktik og lavede sit bachelorprojekt i samarbejde med Pro-Automatic. I dag er Lau projektingeniør hos os.
Maskinmester Jesper Voss Hansen - praktik og bachelorprojekt
"Jeg havde ansvaret for to opgaver i min praktik som maskinmester.
Den ene opgave var at lave en behovsanalyse og en businesscase vedr. en ledningsmaskine fra Schweiz. Produktionsindretning med optimeret produktionsflow i en ny hal var den anden opgave jeg løste. Her blev adskillige layouts drøftet med Sonni og Michael.
Jeg er beæret over, at de viste mig så stor tillid ved at udfordre mig på disse krævende opgaver i produktionen," fortæller Jesper.
Jesper er i dag PTA og produktionsleder i Pro-Automatic.
Elinstallatør Adnan Özcan - praktik
"Tavlen, som jeg projekterede i Albertslund, skulle bygges i produktionen i Holsted. Her fik jeg muligheden for at arbejde i værkstedet og bygge tavlen, hvilket var en fantastisk oplevelse.
Nu stod jeg med komponenter i hånden, og fik en grundig forståelse for produktionsprocesserne, og jeg indså hvordan man projekterer en tavle med fokus på optimeret produktion.Det var virkeligt lærerigt for mig," fortæller Adnan.
Adnan var i 10 ugers praktik som elinstallatør hos Pro-Automatic. I dag er Adnan projektingeniør i Pro-Automatic.
Karin Michelle Barfoed – Civilingeniør semesterprojekt
"Mit arbejde har resulteret i valide data og analyser, som ledelsen nu kan bruge til at træffe beslutninger baseret på fakta frem for mavefornemmelser.
Jeg har præsenteret cost-benefit-analyser og konkrete forslag til optimering.
For eksempel har jeg samarbejdet med produktionsleder Allan om at visualisere data på tavler i produktionen, som gør data tilgængelige for medarbejderne.
Det skaber en bedre dialog mellem ledelse og medarbejdere og understøtter vores fælles mål om løbende forbedringer," fortæller Karin.
I efteråret 2024 har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med Karin Michelle Barfoed, der har analyseret vores produktionsprocesser i samleværkstedet, som led i hendes semesterprojekt.
Karin læser på 9. semester til civilingeniør i Management Engineering (Produktionsledelse) med specialisering i virksomhedssystemer på Aalborg Universitet.